lørdag den 27. november 2010

Et simpelt julekort

Med smukt julepapir behøver det ikke være så indviklet at lave et flot julekort.
Her har jeg taget et stykke kortkarton i str. 14x28 cm og foldet det assymetrisk. Derefter har jeg klippet karton og mønsterpapir, så det passede til de to forskellige flapper på kortet og limet det på. Mønsterpapiret er 5 mm kortere på hver led end kartonen, så denne kommer til at titte frem som en kant hele vejen rundt.
Til sidst er kortet pyntet meget enkelt med to færdige blomster og brads og en udstanset cirkel med stemplet motiv. Denne er selvfølgelig kun limet på i den ene (højre) side, så kortet stadig kan åbnes ;o)

I denne weekend er der forskellige julemarkeder rundt om på øen - bl.a. hos Spejderne og på Øko-Museum Samsø. Håber jeg får tid til at smutte forbi og kigge lidt og indsnuse lidt julestemning.

2 kommentarer:

  1. RIGTIG julehygge på kortet og ja det er også en af mine yndlingsmodeller når det skal være enkelt og lidt hurtigt - ELSKER de assym. lukninger. Her er vi ved at drukne i sne - men YNDIGT ser det jo ud nu det er nyt, hvidt og jomfrueligt at se på. God weekend herfra.

    SvarSlet
  2. Lækkert kort. Det tror jeg at jeg vil prøve at lifte i dag :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...