onsdag den 7. september 2011

Sommerkort

I dag vil jeg vise lidt forskellige kort - hurtige og søde sommerkort (ja, sommeren er vel egentlig for længst slut...... men om ikke andet så kan de farverige kort vel gøre os i godt humør, nu vejret ikke ligefrem er sommerligt).

Et meget enkelt kort med en kortbase, et stykke ensfarvet karton og et stykke mønsterpapir med blomstermotiv i det ene hjørne. Kortet er pyntet med et par sommerfugle med lidt bling og en lille vimpel med "tillykke".


Dette kort er lavet med en brun (kraft) kortbase, et meget neutralt stykke mønsterpapir, et andet aflangt stykke mønsterpapir som er syet på med sig-sag-sting (i hånden).
Øverst er der et lyserødt stykke mønsterpapir som er skåret ud på min bigshot med en meget lækker die fra Spellbinders - jeg er vildt med figuren, synes den er rigtig flot og giver en flot stil til kortet. På firkanten har jeg stemplet en lille tekst og en sommerfugl. Kortet er pyntet med en blonde, en blomst, knap, pins og lidt perler.



Det sidste kort er lavet med en ensfarvet grøn kortbase og et stykke mønsterpapir - meget enkelt. Kortet er så pyntet med en lille kageserviet, der har fået lidt sværte, lidt bånd, et par sommerfugle (lavet med dette skønne punch) og et lille banner med tekst.

- Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...