torsdag den 31. oktober 2013

Julekort med embossing

Så har jeg været i gemmerne og få gravet mine embossing foldere frem igen. En gang i mellem så er det sundt at kigge sig omkring i hobbyværelset og se hvad der ligger som ikke har været i brug længe... og denne gang faldt blikket altså på embossing folderne.
Det er blevet til to forskellige julekort i denne omgang, den ene med blomster dekoration og den anden lidt mere enkel.

Blomsterne er lavet med de lækre totrins punches fra Nellie Snellen, det er så fine blomster man får ud af processen med først at udstanse og så embosse dem. Jeg har brugt et af mine yndlings stansejern til bladene, nemlig ash family. Man skal være opmærksom på ikke at bruge alt for kraftigt karton til dette stansejern da det er så små og delikate blade der skæres ud at det er svært at gøre i for eksempel Bazzil papir. Men fransk karton går helt fint og det er nu dejligt med tre forskellige størrelse grene til at lave dekoration med.
Som afslutning har jeg puttet lidt små røde rhinstene på det embossede for at fremhæve bærene i kristtjørnen.
Baggrunden er lavet med to lang embossing, det nederste er den prikkede folder der fulgte med min bigshot i tidens morgen, og den øverste altså en jule folder med kristtjørn.


Det andet kort er lavet på grøn baggrund med et lag matchende mønsterpapir, så et lag med hvid embossing med kristtjørn og afsluttet med en stribe mønsterpapir hvorpå der er monteret en grøn scalloped oval og en hvid oval med tekst. Begge ovaler er lavet med mine største punches fra Easy punch.


/Gitte

3 kommentarer:

  1. Rigtig flotte kort begge to Gitte.Embossingfoldere er en rigtig god hjælp, især hvis man skal lave manfe kort, da de er ret nemme at variere også. Disse to er bare rigtig fine.

    SvarSlet
  2. Dejlige kort begge to. Og ja, det er nok nogle gange en sund øvelse at gå igennem sine gemmere for redskaber og materialer...selvom det er skønt at få nyt legetøj til krea-værelset ;-). Med ønsket om en dejlig torsdag. Kh. Anette

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...